Ubisoft forklarer lidt om mikrotransaktionerne i Watch Dogs: Legion

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-10-08

For nylig slap Ubisoft en hel masse information om Watch Dogs: Legion, deriblandt de første detaljer om Watch Dogs Online, der udkommer til december. Vi ved desuden at spillet får et Season Pass, der blandt andet giver adgang til Bloodlines-udvidelsen med blandt andet Aiden Pearce og Wrench i hovedrollerne. Men dette er ikke den eneste monetarisering.

Via et indlæg på deres hjemmeside har Ubisoft været ganske åbne omkring deres planer for spillet i forhold til implementering af mikrotransaktioner. Her fortæller de at du kan købe WD Credits, og at disse så kan bruges til at købe forskellige ting.

Naturligvis er det første og fremmest kosmetiske tilføjelser, men man kan også købe kort over alle samleobjekter, særlige karakterer samt spillets egen valuta.

Synes du at dette er en problematisk implementering?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage