PlayStations Trophy-system får en større overhaling

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-10-09

I anledning af den kommende lancering af PlayStation 5, så har Sony valgt at gennemføre en lettere overhaling af deres Trophy-system, et system der har fungeret på stort set samme måde lige siden PlayStation 3-konsollen introducerede det for snart mange år siden.

Sony har afsløret via PlayStation Blog, at de har kigget nærmere på systemet, og den største ændring bliver umiddelbart hvilket Trophy-niveau din samling kvalificerer dig til at være i. Tidligere gik rækkevidden fra 1-100, men denne forøges nu til 1-999.

Niveauet kalkuleres ud fra hvilke slags Trophies du har optjent, og dit niveau får desuden også et Trophy som ikon, så du let kan granske hvor engageret dem på din venneliste er.


"Bronze: levels 1-299
Silver: levels 300 - 599
Gold: levels 600 - 998
Platinum: level 999"


Opdateringen er allerede gået i luften.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage