Filstørrelsen på et spil kan på ingen måde omsættes til en indikator for hverken kvalitet eller spilverdenens faktiske størrelse. Men når det kommer til store open-world spil, er det nu alligevel ret interessant at vide, hvor meget plads man skal sætte af på sin harddisk - særligt da spil som Red Dead Redemption 2 kræver mere end 100 GB ledig hukommelse.
Så meget plads behøver Assassin's Creed Valhalla heldigvis ikke. Faktisk fylder det "kun" 50 GB, hvilket er fire gigabyte mere end Assassin's Creed Odysseys filstørrelse ved lanceringen. Det fremgår af spillets side på Microsofts onlinebutik. Spillet kan dog tænkes at fylde mere på Xbox One Series X, og mon ikke også filstørrelsen kommer til at vokse lidt undervejs, som spillet løbende bliver opdateret.
Assassin's Creed Valhalla virker som et friskt pust fra serien, der efter et par eventyr i og omkring Middelhavet, nu flytter fokus mod det kolde nord, hvor du spiller som vikinger på togt i de engelske kongedømmer.
Spillet udkommer d. 10 november.