3DS-Tekken får europæisk dato

Ligger ganske tæt på den japanske
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-12-21

Nintendo har i dag sat dato på det kommende 3DS-spil i den legendariske Tekken-serie. Tekken 3D Prime Edition, der udover selve spillet også indeholder filmen Tekken: Blood Vengeance, lander på butikshylderne på vores kanter den 17. februar næste år.

Det er Namco Bandai, der er udgiver, men Nintendo meddeler at de selv kommer til at stå for salg, markedsføring og distribution af spillet i Europa.

Hele 40 kæmpere er med i Tekken 3D Prime Edition, og Tekken-boss Katsuhiro Harada har tidligere lovet, at spillet vil køre med konstante 60 billeder i sekundet, både med og uden 3D-effekten slået til.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage