Anya-Taylor Joy og Chris Hemsworth skal være med i Mad Max prequel

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-10-19

Før vi får en reel efterfølger til den hyldede Mad Max: Fury Road, så skal vi udforske én af filmens centrale karakterer yderligere, nemlig Furiosa, spillet af Charlize Theron. Det har hele tiden været George Millers plan at lave en prequel om karakterens rødder først, og nu ved vi mere om filmen.

Som Critical Hit kan fortælle, så har filmselskabet Warner Bros. nu hyret Anya-Taylor Joy til at spille en yngre Furiosa, og hun skal angiveligt spille overfor blandt andet Yahya Abdul-Mateen II fra Watchmen, og selvest tordenguden Chris Hemsworth.

Præcis hvad filmen skal handle om, eller hvornår produktionen officielt begynder, vides ikke, men vi krydser fingre for at filmen vil benytte sig af praktiske effekter i samme omfang.

Glæder du dig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage