Borderlands 3's dedikerede next-gen opdatering ankommer på selve lanceringen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-10-20

For ikke så lang tid siden kunne Gearbox afsløre, at de har i sinde at introducere en helt gratis opdatering til eksisterende Borderlands 3-ejere, der gør at spillet vil drage fordel af de ekstra hestekræfter på Xbox Series X og PlayStation 5.

Mere specifikt betyder det at du kan spille i 4K/60fps, i singleplayer og co-op, og det er desuden muligt at overføre sine save-filer uden problemer. Og når ja, så er der også split-screen for op til fire spillere.

Og hvornår kan du så få adgang til denne opdatering? Gearbox har nu bekræftet at denne vil ligge klar når konsollerne lanceres, altså fra d. 10 november i Xbox-konsollernes tilfælde, og fra d. 12 november på PlayStation 5 (dog skal vi i Danmark vente til d. 19).

Glæder du dig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage