InXile Entertainment hører nu til under Xbox Games Studios som førstepartsstudie, men vi har endnu ikke set hvad de kan med de ekstra ressourcer, som der hører med i den position. De har for nylig udgivet Wasteland 3, et projekt der blev igangsat lang tid inden Microsoft meldte ud om deres interesse, men vi ved at de er begyndt på deres næste spil.
Og vi ved ikke rigtig noget om det, udover at det befinder sig i sin spæde begyndelse. Men en dygtig ResetEra-bruger har måske allerede nyt her. I hvert fald har den pågældende bruger lagt mærke til, at udviklerne Jason Anderson og Chad Moore for nylig har tilføjet hundredevis, hvis ikke tusindvis, af steampunk-inspirerede våben, omgivelser og karakterer.
Begge af disse har tidligere arbejdet på Arcanum-serien for Troika, og har dermed erfaring med netop steampunk.
Det er naturligvis ingen direkte bekræftelse, men det er nok en indikation om at InXile lige nu lader sig inspirere af steampunk.