Det vil Vita-spillene koste

Dyrere end 3DS-titler, i nogle tilfælde
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-12-23

Sony har offentliggjort de vejledende priser på de PS Vita-spil, der udkommer i forbindelse med den håndholdtes lancering i februar måned.

Priserne er angivet i euro, og svinger mellem €29,99 og €49,99, med spil som Uncharted: Golden Abyss i den dyre ende, og mindre titler som Little Deviants og Reality Fighters i den mere billige.

Det svarer til en pris i danske kroner på mellem kr. 220 og kr. 370, men på grund af moms og des lige tør vi ikke sige, om det rent faktisk bliver prisen herhjemme. Skal vi komme med et forsigtigt gæt, vil vi nok skyde på 400 kroner for et spil som Uncharted.

Vil man have et indtryk af hvad spil koster ude i Euro-land, kan vi nævne at online-butikken Amazons tyske afdeling i øjeblikket tager omkring €50 for spil som Uncharted 3, Batman: Arkham City og Assassin's Creed: Revelations, mens GameStop i Tyskland kræver €69 for et nyt eksemplar af Uncharted 3.

Mario Kart 7 og Super Mario 3D Land koster begge €29,99 hos Amazon i Tyskland. Så kan man selv sammenholde med danske priser.

Du kan se den officielle prisliste for lanceringstitlerne og diverse Vita-tilbehør på den europæiske PlayStation-blog.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage