De seneste salgstal fra Japan peger i retning af, at Nintendo 3DS når at runde 4 millioner solgte maskiner i solens rige inden årets udgang. Salget af den håndholdte har taget fart siden prisfaldet tidligere i år, og med udgivelsen af Monster Hunter 3G rykker den for alvor i Japan, hvor der i øjeblikket bliver solgt 300.000 maskiner om ugen.
Ifølge Destructoid ligger det samlede salg af 3DS-maskiner i japan på 3,6 millioner (ved udgangen af sidste uge), så hvis dampen holder oppe, skulle Nintendo nok nå over fire millioner inden nytår.