For seks måneder siden lancerede virksomheden Quibi en ny streamingtjeneste, der var helt anderledes end nogen anden på markedet. For det første var tjenesten udelukkende tilgængelig på smartphones, og ikke bare det, deres originale indhold var delt op i afsnit på 5-10 minutter stykket.
Og hvorfor? Tjenesten tilpassede sit indhold til en travl livstil, men måtte, kort efter lanceringen, gøre tjenesten tilgængelig på fjernsyn også, da der ikke var nok brugere. De formåede dog at hive hele $2 milliarder hjem i investeringer, og havde da også 1.6 millioner abonnenter, men disse benyttede sig bare af den gratis startpakke på 90 dage.
Nu kan Wall Street Journal bekræfte, at efter bare seks måneder på markedet, så lukker Quibi nu tjenesten ned. Stiftere Meg Whitman og Jeffrey Katzenberg håbede ellers at Quibi ville blive "the third generation of film narrative."
I en officiel meddelelse fortæller stifterne, at de nu leder efter investorer, der kan købe deres originale serier, så de kan få et nyt hjem.