Selvom VR er gået hen og er blevet relativt mainstream, så selv Sony har dyppet tæerne i markedet med PlayStation VR, så har Microsoft afholdt sig fra at konkurrere, og har tidligere udtalt at de endnu ikke ser en pointe i at udgive et headset, eller at tilbyde VR som en del af Xbox-brugeroplevelsen.
Men kunne dette ændre sig? Ja, det tyder noget på, for åbenbart så nævner kildefilerne i Microsoft Flight Simulator specifikt VR til Xbox, og spillet står jo til at udkomme på Xbox-platformen inden længe efter sin debut på PC. Dette har flere brugere fundet, og har delt deres fund på spillets forum.
Mere specifikt nævnes der "PC_VR", og "Scarlett_VR", og som I nok kan huske, så var Scarlett netop det kodenavn Microsoft gav til Xbox Series X i starten af udviklingen.
Derfor kan Xbox VR-understøttelse naturligvis være blevet skrottet, men det er dog interessant. Tror du at Xbox Series X kunne understøtte et headset fra en partner i fremtiden?