Seneste teaser for Call of Duty: Black Ops Cold War er gemt i Østersøen

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2020-10-28

Med rigtig mange store titler sat til at udkomme sammen med de nye konsoller, er der hård kamp om forbrugernes opmærksomhed. Det kommende Call of Duty: Black Ops Cold War har valgt en alternativ markedsførings strategi, hvor spillet langsomt blev afsløret gennem events i free-to-play spillet Call of Duty: Warzone.

Nu er udviklerne fra Treyarch og Raven Software så gået skridtet videre, da de har gemt en hemmelig besked i virkeligheden. Og den der er ikke nem at få fat i, for den er nemlig gemt 5 meter under havets overfladen i Østersøen ud for Sveriges kyst.

Lokationen og datoen (d. 27 oktober) er valgt for at markere, hvordan en Sovjetisk ubåd i 1981 stødte på grund tæt flådebasen Karlskrona i Blekinge.

"The mysteries and ominous threat of submarine activities in the dark waters of the Baltic Sea works fantastically as dramatic inspiration when piecing together the storyline of Call of Duty: Black Ops Cold War. Integrating real life events and historical figures such as the alleged Soviet agent Perseus and president Reagan is something we have used to create a more engaging and authentic story," fortæller Dan Vondrak, Senior Creative Director hos Raven Software.

Du kan enten selv tage til Sverige og hoppe i dykkerdragten, eller du kan nøjes med at se billedet herunder. Vi anbefaler, at du sparer besværet.

Call of Duty: Black Ops Cold War udkommer d. 13 november, og med den spændende koldkrigspræmis, må vi håbe, udvikleren har gjort lige så meget ud af selve historien, som udgiveren har af sine marketingsstunt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage