Bugsnax kan downloades gratis af PS-Plus medlemmer på PS5

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2020-10-30

Sony har løftet sløret for den kommende måneds spil, der følger med PS Plus-abonnementet, og der gemte sig noget af en overraskelse.

For udover at Middle-earth: Shadow of War og Hollow Knight: Voidheart Edition blev annonceret som Novembers spil til PS4, så kom det også frem, at den kommende PS5 lanceringstitel Bugsnax kan downloades kvit og frit af PS Plus-medlemmer.

Tilbuddet gælder dog kun for PS5-versionen af spillet, og du skal have Sony's kommende konsol for at kunne sikre dig spillet.

PS5-ejere kan sikre sig en "gratis" kopi af Bugsnax frem til d. 4 januar.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage