Rollespillet Genshin Impact er et af de mest ambitiøse free-to-play spil på markedet, og vurderet på spillets indtjening den første måned, har kinesiske miHoYo ramt en vindende formular.
Sensor Tower, der specialiserer sig i App-økonomi, har estimeret at spillet har haft en indtjening på omkring 245 millioner dollars fra d. 27 september til d. 28 oktober. Det gør spillet til oktober måneds mest indtjenende "mobilspil" (Genshin Impact er også tilgængeligt på PC og PS4) foran populære spil som PUPG Mobile og Pokémon Go.
Hjemlandet Kina er spillets klart mest lukrative marked, men faktisk har spillet også fået en imponerende lancering i USA, hvor indtjente 35 millioner dollars, hvilket blandt andet skal ses i sammenlign med, at Fire Emblem Heroes havde den hidtidige bedste lancerings måned i USA for et mobil-RPG med en indtjening på 13 millioner dollars.
"Genshin Impact is a great example of how Chinese developers are succeeding in the West by focusing on high production values, popular gameplay mechanics, and deep progression systems. The game feels and plays like a console game while ultimately being a free-to-play gacha title," udtaler Daniel Ahmad fra Niko Partners til Sensor Tower om spillet succes.