Howard: "Det er svært at forestille sig The Elder Scrolls VI som en Xbox-eksklusiv"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-10-30

Vi ved endnu intet om The Elder Scrolls VI, og Bethesda Game Studios skal faktisk først færdiggøre og lancere Starfield før de overhovedet reelt set går i gang. Men allerede nu er der megen snak om spillet på grund af Microsofts planer om at købe Zenimax, og om hvorvidt dette vil gøre spillet til en Xbox/Windows-eksklusiv.

Phil Spencer har ikke givet noget konkret svar endnu, men spørger man spillets instruktør, Todd Howard, så er det umiddelbart svært at forestille sig. I et interview med GamesIndustry siger den interviewende journalist, at sådan et scenarie ville være svært at forestille sig, og derefter følger denne paragraf:

"I would agree that is hard to imagine," Howard smiles, but offers no more on the matter.

Naturligvis lyder dette som om at der er en konkret plan om at bringe The Elder Scrolls VI til andre platforme, men det er endnu alt, alt for tidligt at bekræfte noget som helst. Men det er dog en sjov kommentar.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage