Starfield har ingen multiplayer-komponent overhovedet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-11-04

Bethesda har været meget forsigte med at fortælle os noget som helst nyt om Starfield lige siden de afslørede spillet for nogle år siden. Jo, små detaljer er lækket hist og her, men det har ikke ligefrem været konkret.

Men nu er der kommet én central detalje på bordet omkring spillet, som sikkert vil få mange til at ånde lettet op. Spillet har ingen multiplayer-komponent. Dette er blevet bekræftet af instruktør Todd Howard i en lang præsentation på Develop-konferencen, der blev afholdt digitalt i år.

Hele præsentationen er fyldt til renden med spændende betragtninger, og du kan se den her. Han sagde ikke meget mere end at Starfield er "single-player only", og at der er "no multiplayer to be found here".

Er du lettet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage