Zeboyd Games om deres salg

Den største succes på Steam
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-01-03

Zeboyd Games er en miniudvikler der i første omgang slog deres navn fast med de sjove rollespil Breath of Death VII og Cthulhu Saves the World, og sidenhen har overtaget arbejdet med at lave det tredje og sidste spil i Penny Arcade Adventures: On the Rain-Slick Precipice of Darkness-serien.

Hvis man har fulgt med på udviklerens side har man tidligere kunnet læse hvordan Steam-succesen i første omgang havde overrasket udvikleren, fordi salgstallene hurtigt overgik dem som spillene samlet havde opnået på Xbox Live Indie Game-kanalen (hvor de i første omgang blev lanceret).

Tallene viser således at Breath of Death VII fra april 2010 til december 2011 solgte 56.286 kopier på Xbox, mens Cthulhu Saves the World fra december 2010 til december 2011 solgte 24.920 kopier, altså samlet 81.206 solgte spil.

Til sammenligning har pakken til dato solgt mere end 100.000 kopier på Steam hvor det blev sat til salg den 13. juli 2011, og yderlige lige under 30.000 kopier som del af Indie Royale-pakken.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage