Slår man et smut forbi Neogaf vil man hurtigt falde over en diskussion der drejer sig om den næste forside på bladet Game Informer. Forsiden som vil blive afsløret den 5. januar skulle således afsløre en opdatering af en gammel serie som angiveligt vil få "old school spillere til at gå amok".
Udvikleren af projektet skulle også være lidt af en overraskelse og det har alt sammen fået spekulationerne over hvad der her kunne være tale om, til at eskalere. Et af de mest populære bud har været en opdatering af Road Rash lavet af Criterion, hvilket er et rygte vi også tidligere har hørt nævnt.
Har I nogle bud på hvad der her kunne være tale om?