Der er forskellige tilgange fra de diverse store virksomheder i spilbranchen, når det gælder offentliggørelsen af direkte salgstal. Hvorimod nogle, som Nintendo, er ret åbne, så er der andre der holder kortene tæt ind til kroppen.
Eksempelvis har Microsoft ikke løftet sløret for Xbox One-salgstal i flere år, og har i stedet fokuseret på hvor mange nye abonnenter der er kommet til Game Pass. Dette kommer til at fortsætte, selv efter lanceringen af Xbox Series X og Series S.
Dette slår Phil Spencer fast i et interview med The Guardian, hvor han siger følgende:
"I know it seems manipulative and I'll apologise for that, but I don't want my team's focus on [console sales]. The primary outcome of all the work that we do is how many players we see, and how often they play. That is what drives Xbox."
Han siger dog også, at det er en generel principiel regel, så derfor deler de heller ikke tallene, selv når de er rigtig gode.
"I can promise you that I won't do that. In the last year we've had Google and Amazon and now Facebook announcing they're coming into our gaming space. I'm not gonna go compete with their numbers based on how many Xbox Series X I've sold. [Google] is never gonna talk about how many Chromecast Pros they sold. They're gonna talk about how many players they have."