CDPR: "Nej Cyberpunk 2077 bliver ikke forsinket igen"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-11-13

Vi har hørt det før, og nu hører vi det igen. CD Projekt RED har bekræftet at Cyberpunk 2077 ikke bliver forsinket igen, men at der holdes fast i lanceringsdatoen der nu er om en lille måned, d. 10 december.

Og hvorfor har der været behov for at slå det fast? For nylig er der cirkuleret rygter omkring at spillet var ved at blive skubbet igen, og denne gang ind i 2021. I en meddelelse til IGN fortæller udvikleren dog, at dette ikke er tilfældet.

"As a rule, we don't comment on rumors or speculation. But I will confirm we were just taking time to update all of our assets to reflect the new launch date of December 10th."

Det lader altså til at udvikleren holder fast i den nuværende udgivelsesdato. Det gjorde de dog også helt frem til at spillet blev skubbet sidst.

Vi krydser i hvert fald fingre.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage