Så småt begynder december at gå på hæld, og sikke en kalender det har været. Vi har modtaget rekordmange svar fra jer, og sat rekordstore præmier på højkant. Ja, lidt skulderklap skal der være plads til. Denne uges præmie appellerer specifikt til ét publikum, nemlig PC-spillere, eller måske bare aspirerende PC-spillere.
Man kan aldrig få for mange komponenter, der gør at man kan sammensætte mange forskellige builds, og i dagens låge kan du vinde to ekstra. Disse kommer fra NZXT, og er mere specifikt et af deres lækre H510-kabinetter, samt en af de helt splinternye Kraken x63 RGB CPU-kølere.
Der er altså smæk for skillingen her, hvis man går og mangler lidt grej til enten at opgradere eller at bygge en helt ny maskine.
Det eneste du skal gøre her, er at svare på følgende:
Hvilket PC-spil vil du kaste dig over først, idet din nye NZXT-maskine er færdigbygget?
Du kan desuden også vinde en PS5-konsol i ruden for d. 24, som vi faktisk allerede har åbnet. Den kan du finde her.