EA tilføjer snart FIFA Playtime der lader dig begrænse din spilletid og forbrug

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2020-11-14

EA har fået en del kritik for deres spildel FIFA Ultimate Team, der kan sluge en masse tid og ikke mindst penge.

I noterne til den nyeste patch annoncerer EA nu, at de snart lancerer FIFA Playtime.

Eurogamer har mere information om den nye funktion, der lader dig begrænse, hvor meget tid du bruger i spillet, samt ikke mindst, hvor mange kortpakker (eller loot boxes) du kan åbne.

Værktøjet er nok særligt rettet mod forældre, der er bekymrede for deres børns spillevaner, men kan altså også anvendes, hvis man har svært ved at styre sit FIFA-forbrug - noget mange nok kan nikke genkendende til.

Funktionen går ifølge Eurogamer i luften fra d. 17 november.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage