Nyt 5K VR-headset i 180Hz er endelig landet på markedet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-12-01

Hvis du er interesseret i VR, og har set dig varm på markedets dyreste modeller, så er det sikkert primært Valve Index du har kigget på, takket være headsettets 144Hz opdateringshastighed på begge skærme. Men hvis det simpelthen ikke er nok, og at du ønsker en højere opløsning også, så er der en ny spiller på markedet.

Mere specifikt har udvikleren bag Pimax-headsettet, der har været undervejs i årevis, endelig afsløret, at du nu kan købe det fra deres webbutik.

Ikke bare tilbydes der en opløsning på hele 5K, den ankommer også med 160Hz-understøttelse, og du kan faktisk presse den helt op til 180Hz. Ikke bare det, du har en FOV på 170 diagonalt, som også er bredere end noget andet headset.

Og prisen? Ja, den er faktisk lavere end på et Valve Index, på bare €699. Det er dog uden controllere og tracking-stationer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage