Lækkede Sony-dokumenter afslører at singleplayer-spil trives for tiden

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-12-02

Sony har for vane at holde sig ret stringent til store singleplayer-spil via titler som Days Gone, Ghost of Tsushima, The Last of Us: Part II og Spider-Man. Det er til trods for at branchen i det hele taget har bevæget sig imod multiplayer, eller snarere "Live Service"-baseret multiplayer som værende et fast designelement.

Men åbenbart ligger de inde med dokumentation for, at det er en god forretning at blive ved med at producere disse slags oplevelser. Vice har fået fingrene i en række lækkede interne dokumenter, som Sony har distribueret til deres studier i 2019, der påviser at singleplayer-spillene trives.

"In the next slide, however, Sony explained that, in reality, its internal tracking data shows that "single player is thriving," and PlayStation users are regularly spending more time playing offline than online," står der i Vice' artikel, der er baseret på slides fra den lækkede præsentation.

Sony har desuden snakket med over 3000 spillere, der har hjulpet dem med at identificere hvordan de skal gøre singleplayer-spillene bedre i fremtiden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage