343 Industries skyder rygte ned om Battle Royale-del i Halo Infinite

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-12-02

Halo Infinite kunne godt i sidste ende få en Battle Royale-del, selvom 343 Industries før har udtalt sig skeptisk om at følge den ellers ret populære trend, der fortsat dominerer branchen. Men her i første omgang så har de altså bare skudt et rygte ned, der påstod at det ville ske her i løbet af 2021.

I mandags begyndte rygtet at cirkulere på blandt andet Twitter, og selvom der ikke var nogen etableret insider bag, så var der mange der samlede historien op. Dog siger Community Manager Brian Jarrard følgende på Twitter:

"Nothing gets a post-holiday Monday going like fresh unfounded Halo Infinite rumors"

Så er den vist lukket ned, for nu. Spillet står til at udkomme næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage