For nylig traf Warner Bros. den skelsættende beslutning at gøre hele deres 2021 line-up af gigantiske biograffilm, lige fra Dune til Matrix 4, tilgængelig på HBO Max-streamingtjenesten samme dag som de pågældende film lander i biograferne.
Det er naturligvis en beslutning der har vendt op og ned på filmbranchen, og det er naturligvis noget som chefen for en af de største biografkæder i USA, AMC Theatres, ikke er glad for. I et interview med The Hollywood Reporter siger Adam Aron således:
"Clearly, Warner Media intends to sacrifice a considerable portion of the profitability of its movie studio division, and that of its production partners and filmmakers, to subsidize its HBO Max startup. As for AMC, we will do all in our power to ensure that Warner does not do so at our expense. We will aggressively pursue economic terms that preserve our business."
Det vides endnu ikke hvor det her ender endnu, og Aron siger også at de er i "urgen dialogue" med netop Warner.