Halo Infinite-udvikler nævner ikke Xbox One-version på LinkedIn

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-12-23

Microsoft er gået lidt frem og tilbage i forhold til hvordan de behandler eksklusivitet på den nye generation af Xbox-konsoller. Eksempelvis er der flere af de afslørede spil, hvor der kun fremgik Xbox Series-konsoller og PC i deres respektive trailere.

Men kunne det samme ske for Halo Infinite? Spillet udkommer først til næste efterår, og det kan være at 343 nu helt har droppet Xbox One-versionen af spillet. Om ikke andet skriver GamingBolt at UI Art Lead, Chad Mirshank, specifikt skriver på LinkedIn, at Halo Infinite er under udvikling til Xbox Series X, Xbox Series S og PC.

Det kan dog også være en forglemmelse, men I kan se et billede fra LinkedIn herunder.

Tror du at Microsoft vil forsøge at overgå hurtigere til Xbox Series-eksklusivitet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage