Da PlayStation 5 ankom i sidste måned, så opstod der hurtigt forvirring, da visse spil oftest ville starte som en PS4-version, i stedet for faktisk at gøre brug af PS5-platformens ekstra hestekræfter. Værre var det, at konsollen ikke aktivt fortalte spilleren, at den version man egentlig spillede var mindre end ideel under omstændighederne.
Det ændrer sig heldigvis nu. Som Twitter-brugeren Tidux har afsløret på Twitter, så har Sony for nylig introduceret en ændring til deres brugerflade, der nu orienterer om at man faktisk bruger en PS4-version af det spil man spiller. Ligeledes bliver man orienteret hvis der er findes en PS5-optimeret version igennem eksempelvis en opdatering man mangler.
"You're about to play the PS4 version of this game. Do you want to switch to the PS5 version?" spørger systemet dig om.
Du kan se et billede af den nye featyre herunder.