Producere bag Dune-filmen vil forsøge at bekæmpe streaming-premiere

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-12-27

For nylig afslørede Warner Bros. at de har i sinde at lancere hele deres line-up af gigantiske biograffilm samtidig på HBO Max som biografpremieren. Det er en beslutning der er gået som et jordskælv igennem filmbranchen, og det tyder på at producerne bag blandt andet Dune og Godzilla vs. Kong vil anfægte beslutningen.

Mere specifikt er der tale om Legendary Entertainment, der har finansieret 70% af både Dune og Godzilla vs. Kong. De har slået fast overfor Deadline, at Legendary blev "blindsided" af beslutningen.

Ikke bare det, de ønsker at rykke imod premiere på begge film der udelukkende foregår i biograferne. De er i forhandlinger med Warner Bros., men planlægger åbenbart også en retsag, skulle det gå så vidt.

Dune-filmens instruktør, Denis Villeneuve, har for nylig kritiseret Warner Bros.' beslutning, og sagt at de har "absolutely no love for cinema, nor the audience here. It is all about the survival of a telecom mammoth, one that is currently bearing an astronomical debt of more than $150 billion."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage