Gratis DLC til Cyberpunk 2077 kommer tilsyneladende i begyndelsen af 2021

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2020-12-31

I en seddel inkluderet i den fysiske version af Cyberpunk 2077 lover CD Project Red gratis DLC til spillet, ligesom det var tilfældet med The Witcher 3: Wild Hunt.

Det løfte blev dog sidst givet tilbage i november, og siden da har den polske udvikler haft ildebrande nok at slukke. Alligevel ser det ud til, at vi rent faktisk får DLC'en at se inden længe.

På spillets hjemmeside står der i hvert fald nu, at den gratis DLC vil begynde at at blive lanceret i begyndelsen af 2021.

Hvis opdateringerne bliver af samme omfang som dem vi så ved The Witcher 3: Wild Hunt, burde det dog heller ikke tære alt for hårdt på udviklerens kræfter, da der mest var tale om skins, samt et par enkelte korte missioner.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage