Stemningsbilleder fra CES

Sådan ser her ud på messen
Tekst: Redaktionen
Publiceret 2012-01-14

Siden i tirsdags har vi deltaget i årets CES-messe (Consumer Electronics Show) i Las Vegas, hvilket har betydet at vi har fået et kig på mange af de gadgets og de elektroniske dimser som forventes at komme til at dominere deres respektive markeder i den kommende fremtid.

Sony, Samsung, LG, Toshiba, Panasonic, Sharp og mange flere, har fremvist det nyeste inden for fladskærme, tablet-computere, smartphones og andre tekniske lækkerier, mens SteelSeries, Nyko, Mad Catz, Razer og Turtle Beach har præsenteret mere spilrelaterede nyheder.

Vi er allerede begyndt at vise de første af de mange interviews her på GRTV-siden, men nu sender vi også lige et par stemingsbilleder med Thomas og masser af gadgets og sejt legetøj, så I alle kan få en ide om hvordan det ser ud her ovre.

Angry Birds er alle steder på CES 2012, endda også i plydsform.
Hvis du nogensinde har overvejet et særligt design til dit smartphone-cover, findes det med sikkerhed allerede på CES.
En... hel... uge.... uden... League of Legends....

<bild>Samsungs nyeste OLED-skærme er virkelig imponerende i både billede og størrelse.</bild>
<bild></bild>
<bild>Verdens sejeste tatovering? Det var jo derfor vi tog billedet!...</bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage