Ray Fisher er tilsyneladende færdig som Cyborg efter stor skandalesag

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-01-03

Ray Fisher, skuespilleren bag Cyborg i Justice League, har i løbet af de sidste måneder skabt røre ved at tale via diverse medier om de tilsyneladende utilstrækkelige og dårlige forhold, da Josh Whedon skulle færdiggøre filmen. Fisher påstår fortsat at ikke bare var Whedon selv besværlig at arbejde med, og skabte utryghed og dårlig stemning, men at DC Films-cheferne Jon Berg og Geoff Johns ligeledes ikke gjorde noget ved det.

Som resultat satte Warner Bros. gang i en intern efterforskning af Fishers anklager, og de har sidenhen afsløret at de har afsluttet denne, og at reprimander er blevet delt ud. Fisher selv mente dog ikke at der blev gjort nok.

Det leder os til i dag, hvor Fisher er ude efter Walter Hamada, Warner Bros.' præsident. Han skriver på Twitter, at han ikke vil samarbejde med ham igen.

"Walter Hamada is the most dangerous kind of enabler. His lies, and WB PR's failed Sept 4th hit-piece, sought to undermine the very real issues of the Justice League investigation. I will not participate in any production associated with him."

Hamada er ikke ligefrem på vej ud, så det lader til at dette er dødsstødet, og at Fisher ikke længere er Cyborg. Dog dukker han op i Zack Snyders egen version af Justice League, der lander til marts.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage