Xbox Series X og PlayStation 5 deler mange moderne features, og indtil videre ser spillene ret ens ud på hver platform. Men PS5'eren har naturligvis én ting som Xbox-konsollen ikke har, nemlig DualSense-controlleren, der tilbyder mere direkte haptisk feedback.
Dette kræver flere ressourcer fra udviklerne, men indtil videre lader forbrugere og udviklere til at være imponerede. Så kunne en ny Xbox-controller tilbyde noget lignende? Microsoft vil gerne vide om det er noget du ønsker dig i hvert fald.
Som TechRadar skriver så har Microsoft udsendt en rundspørge til Xbox Series X- og Series S-kunder, der spørger ind til hvad de ønsker at se i fremtiden. Ét af spørgsmålene lyder således:
"I am aware of features on PlayStation controllers that I wish were on the controller that came with the console."
Det er et kuriøst spørgsmål, uden tvivl.