Næste SWTOR-opdatering er større

Lover mere indhold i marts-opdatering
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-01-16

I denne uge udkommer den første opdatering med nyt indhold til Star Wars: The Old Republic, men Bioware lover allerede, at den opdatering, der er planlagt til marts, kommer til at byde på endnu mere indhold.

"Game Update 2 er meget større i omfang", siger James Ohlen fra Bioware til CVG. "Den er længere væk fra lanceringen, så vi kan have et meget større hold fokuseret på den".

Opdateringen skulle blandt andet byde på anden del af Rise of the Rakghouls og en ny planet, kaldet Denova, der indeholder en ny 8-16 mands operation, og en ny warzone.

Ohlen siger også, at der muligvis bliver plads til en ny rummission, og at der kommer til at være nyt singleplayer-indhold.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage