Oscar Isaac må siges at være strøget til tops i Hollywood. Ikke bare har han spillet med i X-Men: Apocalypse, de nye Star Wars-film og den kommende Dune, han bliver åbenbart også snart en del af Marvel-familien. Rygterne har nemlig svirret i månedsvis om at han skal spille Moon Knight, en mindre kendt superhelt der får sin egen serie på Disney+ snart.
Det er endnu ikke blevet bekræftet, men seriens egen cinematograf, Gregory Middleton, skrev for nylig et opslag på Instagram (ifølge IGN), hvor han afslørede at han skulle sidde bag kameraet på Moon Knight. Her taggede han faktisk Isaac, og kaldte ham desuden "an amazing performer".
Det lader altså tl at Middleton er kommet til at afsløre denne afgørende detalje lidt for tidligt.
Du kan se et billede af Moon Knight herunder.