Rygte: Mass Effect Legendary Edition udkommer til marts

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-01-12

Vi måtte vente rigtigt, rigtigt længe på, at Mass Effect Legendary Edition endeligt blev annonceret tilbage i efteråret efter flere års rygter. Men nu ser det heldigvis ud til, at vi ikke skal vente særligt længe på, at spillet rent faktisk udkommer.

Bioware har tidligere meldt ud, at spillet udkommet i foråret 2021, men Eurogamer kan nu afsløre en helt præcis dato.

Baseret på opslag fra forhandlere i Indonesien og Singapore, ser det ud til at spillet udkommer d. 12 marts. "Barring any further delays, Eurogamer understands the above date to currently be accurate," skriver det britiske spilmedie.

Passer deres information, er der jo kun to måneder til, at spillet lanceres, hvorfor det er en anelse bekymrende, at Bioware endnu ikke har afsløret gameplay fra den længe ventede remaster af de tre originale Mass Effect-spil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage