Hvis en film baseret på et spil nomineres til eller vinder en pris er det typisk en Golden Raspberry Award, der tildeles til årets mest elendige filmproduktioner. Men nu er det faktisk lykkes en spilfilm at løbe med en relativ respektabel hæder.
Det er den efterhånden rutinerede Jim Carrey, der ved Critics Choice Super Awards vandt prisen for bedste skurk i en film for sin portrættering af ingen ringere end Dr. Robitnik i Sonic The Hedgehog-filmen.
Prisuddelingen, der var den første af sin art, sætter fokus på den populærkulturelle del af filmindustrien.
Den mest hædrede film blev Disney's Soul, der løb med tre priser. Du kan se alle vinderne her.