Rust Console Edition har fået amerikansk aldersmærkning

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-01-13

Survival-spillet Rust kravlede fornyligt helt til tops på Steams salgsliste på trods af, at det oprindeligt blev udgivet helt tilbage i 2013.

Spillet har for alvor fået vind i sejlene, da flere streamere har kastet sig over det, og nu får konsolspillere tilsyneladende også snart mulighed for at være med på legen.

Rust: Console Edition har været annonceret i noget tid, men nu er spillet blevet ratet af det amerikanske ESRB, hvilket plejer at være et sikkert tegn på, at en udgivelse er lige oppe over.

Konsolversionen bliver tilgængelig på Xbox One og PS4, mens spillere på de nye konsoller foreløbigt vil kunne spille med gennem bagudkompatibilitet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage