Uncharted 3-banepakke ude i dag

Multiplayer-baner fra Uncharted 2
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-01-18

Den første DLC-pakke med nye baner til Uncharted 3: Drake's Deception lander på PlayStation Network i dag. "Nye baner" er måske ikke helt det rigtige udtryk, da Flashback, som pakken hedder, byder på fire baner, vi tidligere har set i Uncharted 2.

Det drejer sig om Cave, Fort, Lost City og Sanctuary, der er blevet opdateret med nye teksturer, lyssætning og vejreffekter.

Samtidigt har Naughty Dog på PlayStation-bloggen løftet sløret for deres planer for de næste tre pakker. Rogues Pack 1 og Rogues Pack 2 tilføjer en række skurke og mindre bifigurer fra kampagnen til multiplayer, mens Donut Pack 1 blandt andet lader dig spille som en overvægtig Sully.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage