Nu kan du købe tilpassede faceplates til DualSense for $10

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-01-18

Om man kan lide designet på PlayStation 5 og DualSense eller ej, så er der vist ingen tvivl om at det ikke falder i alles smag. Derfor har der været stor interesse i at tilpasse ens personlige konsol og controller ved at tilkøbe aftagelige plader til PlayStation 5, og også såkaldte "faceplates" til PS5.

Vi ved allerede at Dbrand er i gang med netop aftagelige PS5-plader, og nu siger Decor Evolve, at de er klar til at tage imod bestillinger på DualSense faceplates for bare $10 stykket.

Lige nu tilbydes de i Gold, Rose Gold, Silver, Light Blue, Steel Grey, Orange, Midnight Blue, Purple, Blue og Red. Der findes allerede kunder der har bestilt og modtaget deres faceplates, og én bruger har taget et billede, og siger at det "looks great".

Du kan se dem her.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage