En ny sminke på vej inspireret af Animal-Crossing

Nintendo har annonceret et samarbejde mellem den populære spilserie, Animal Crossing, og makeup-mærket, ColourPop.
Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-01-21

Hvis du heller ikke har kunnet modstå de nuttede Animal Crossing karakterer, så har du nu muligheden for at sminke dig selv til at ligne dem. I samarbejde med makeup-mærket, ColourPop har Nintendo intentioner om at udgive Animal Crossing-makeup for netop denne specifikke niche af mennesker.

Og frygt ej, makeup-serien ser præcis ud, som du forestiller dig. Serien kommer til at indeholde fire forskellige farvepaletter, som alle er inspireret fra karakterne fra spillet. Disse farvepaletter indeholder for eksempel en heftig lilla tone inspireret tone som The Able Sisters, en varm rosa og gullig farve fra Isabelle-paletten, brunlige naturlige farver fra Blathers og Celeste, samt en frisk sølvgrøn farve fra The Nooks.

Navnene på serien er også referencer til spillet, som eksempelvis "Water Landing". Hvis du har haft netop denne drøm, så bliver den snart til virkelighed, da makeup-serien udkommer allerede d. 28 januar. Så der går ikke lang tid før du kan sminke dig som Isabella eller nogle af de andre uimodståelige karakterer fra Animal-crossing universet. Dog siger rygterne, at man skal være hurtig for at sikre sig et makeup-set, da der eftersigende skulle være stor rift om dem.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage