Da UK Game i torsdags fik genopfyldt deres PS5 lager, blev en stor del af konsollerne opkøbt af scalpere, og et scalper bot firma påstod, at de havde sikret sig op over 2000 konsoller, som de ville sælge videre for profit. Ved opfyldningen, kunne forbrugere til tider vente i flere timer i den virtuelle kø for endelig at komme frem til Game's hjemmeside og opdage, at PS5-konsollerne allerede var udsolgt. Konsollerne blev nemlig udsolgt på under 10 minutter.
Flere købere skrev efterfølgende på de sociale medier, at de havde været i stand til at opkøbe dusinvis af konsoller ved hjælp af en bot software kaldet 'Carnage'. På twitter pralede flere brugere yderligere med, at de havde købt flere end 10 konsoller med den intention at sælge dem videre for profit.
Det virker stadig urealistisk og uretfærdigt, at scalpere har muligheden for at købe flere konsoller på same check ud ordre, men Game har fremadrettet udtalt sig om, at de vil tjekke pre-orders ud for at sikre sig at der kun er én konsol pr. køber. En Game talsperson har udtalt: "PlayStation 5's continue to be in very high demand and that demand far outweighs current supply. We have strong measures in place to help ensure that our '1 per customer' statement is maintained to allow for as many individual customers to successfully purchase as possible."
Det er netop denne 'Carnage' bot software, som viser sig at være den store PS5 synder. Bot softwaren skrev efterfølgende på Twitter: "2K+ Checkouts, thousands in profit made," og tilføjede. "Just keeps getting easier every time." I vrede oversvømmede twitter-brugere Carnage-brugeren med kritik, og Carnage blev tvunget efterfølgende til at låse sin bruger.
Softwaren bliver benyttet af scalpere og formår at passere den virtuelle kø og automatisk placere flere ordre i check ud kurven hurtigere end en normal kunde ville kunne. Der er efterhånden kommet mere fokus på sagen, og flere sider forsøger at identificere bot softwares, og dernæst blokere brugerne.
Det har været svært for Sony at følge med den store efterspørgsel for konsoller, hvilket har gjort at flere scalpere har tjent mange penge på at sælge de dyrebare konsoller videre. Nogle eBay brugere er udover dette gået så vidt at sælge tomme kasser for flere hundredevis af dollars.
Hvad er jeres holdning til Scalpers, eller har i været så heldige at kunne få fingrene i en af de eftertragtede konsoller?