Resident Evil og The Division 2 møder hinanden næste måned

Et nyt cross-over event mellem de to franchises ser nye Resident Evil karakterkostumer komme til The Division 2.
Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-01-22

The Division 2 får en stor overraskelse næste måned! Capcom afslørede under Resident Evil showcase videoen, at de har samarbejdet med The Division 2's udviklere Massive Entertainment for at bringe den elskede zombie-franchise til Ubisofts post-apokalyptiske skydespil. Cross-over eventet kommer til at foregå fra 2. februar til 15. februar, hvor du har muligheden for at modtage Resident Evil baseret grej i The Division 2.

Hvis du logger ind i denne periode, modtager du automatisk et gratis Leon Kennedy's Racoon City politi kostume, og andre kostumer og våben lige fra STARS til Umbrella vil også blive tilgængelige i perioden, dog igennem unlocks. Vi har ikke modtaget specifikke informationer omkring hvilke kostumer og hvilke våben dette event inkluderer endnu.

Denne cross-over kommer som en overraskelse for os, da de to franchises umiddelbart ikke har meget til fælles, specielt siden at kostumerne og våbene primært kommer fra de første spil, som fokuserede mere på gyser-delen og mindre på kamp og skyde-delen end de senere spil i serien. Begge spil handler selvfølgelig om at overleve i et post-apokalyptisk univers, men det virker ærligt talt en lille smule søgt.

Afsløringen var en af de opdateringer, som stak mere ud i løbet af showcase videoen, men det var langt fra den eneste. Både RE: Verse og det faktum at Resident Evil: Village udkommer til de forrige generationers konsoller tog os med bukserne nede.

Hvad med jer? Var der noget som overraskede jer? Er i oppe og køre omkring cross-overen imellem de to franchises, eller glæder i jer mest bare til d. 7 maj?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage