Godt nok er det også afgørende for et spil som Cyberpunk 2077 at være... du ved, godt, sådan så forbrugerne snakker om det med deres venner, og derigennem sætter en salgskæde i gang. Dog har det vist sig at være næsten lige så vigtigt, at kunne få modding-samfundet til at synes det er spændende at udgive fanskabt ekstra indhold. Det har blandt andet været en stor succes i spil som Fallout 4 og The Witcher 3: Wild Hunt.
Og nu kan moddere gå løs på Cyberpunk 2077 også, for de officielle værktøjer er nu blevet frigjort, det skriver CD Projekt RED på deres hjemmeside.
Der er allerede blevet lavet diverse mods uden disse værktøjer, men de gør det dog en hel del nemmere og mere tilgængeligt for en bredere skare af passionerede fans.
Skal du udvikle mods til Cyberpunk 2077?