Fremtidige spil i Tomb Raider serien kommer til at foregå efter klassikerne fra 90erne, og vil forene de klassiske spil og den originale historie med reboot trilogien fra 2013. I en ny video, som fejrer franchisens 25 års jubilæum, har Crystal Dynamics executive producer Dallas Dickinson hintet et 'glimpse into the future' for Tomb Raider. I et nyt tweet har Tomb Raiders officielle Twitter-konto lagt en opdatering op med teksten "We're celebrating 25 Years of Tomb Raider throughout 2021, with community features, nostalgic content, and surprises along the way!" og en video, som fortæller om 25 års jubilæet og hvad der kommer til at ske i forbindelse med dette i 2021.
Will Kerslake fortæller i videoen, at reboot trilogien fortalte Lara Crofts origin-historie, mens klassikerne fra 90erne tog udgangspunkt i en rutineret og erfaren Croft. Deres fremtidsvisioner er at fortsætte efter alle de etablerede eventyr, og bygge videre og forene de to tidslinjer.
Selvom det lader til at Crystal Dynamics har en god idé om hvor de er på vej henad med det næste Tomb Raider spil, så er de stadig ikke klar til at afsløre det endnu. Der kommer nok stadig til at gå noget tid før vi får mere at vide, men indtil da kan vi glæde os til Netflix' nyannoncerede animationsserie af Tomb Raider, som kommer til at foregå efter begivenhederne i Shadow of the Tomb Raider, samt efterfølgeren til 2018, som der forhåbentlig snart får mere information om.