Om hvorvidt Epic Games Store endnu kan betragtes som værende en kritisk konkurrent til Steam er svært at vide, men én ting er sikkert - antallet af både brugere og brugere der benytter sig aktivt af platformen dagligt stiger helt vildt.
Epic har udgivet deres store "2020 year-in-review", og her fremgår det at de nu har over 160 millioner spillere på PC, og at de har ramt 31.2 millioner aktive brugere på daglig basis. Det er en stigning på 192% sammenlignet med sidste år.
De ramte desuden 13 millioner spillere der er aktive samtidig, som dog halter lidt efter Steams rekord på over 24 millioner samtidige brugere.
Derudover er der blevet indløst over 749 millioner gratis spil via platformen i 2020. Du kan se meget mere på grafikken herunder.