Sidste år smed Microsoft en bombe under spilbranchen, idet de afslørede at de havde planer om at købe Bethesda-moderselskabet Zenimax, og derigennem kommer til at eje blandt andet id Software, Bethesda Game Studios og Arkana, samt IP'er som The Elder Scrolls, Fallout og Doom. Men dengang slog Microsoft altså også fast, at handlen fortsat manglede endelig godkendelse, men det ser ud til at ske nu.
Reuters kan fortælle, at der er blevet sat endelig dato for hvornår EU skal enten godkende, eller potentielt afvise, Microsofts køb af Zenimax, nemlig d. 5 marts. Microsoft anmodede EU's handelskommission om godkendelse d. 29 januar i år, og som de også skriver, så er der naturligvis en chance for at de vil undersøge aftalen nærmere for at sikre at aftalen ikke forbryder sig imod reglerne for sund konkurrence i branchen.
"The EU competition enforcer can clear the deal with or without concessions during its preliminary review or it can open a full-scale investigation if it has serious concerns."
Det forventes dog ikke at ske.