Udvikleren af Life is Strange: Before the Storm hyrer folk til uannonceret single-player adventure spil

Er der et nyt Life is Strange spil på vej?
Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-02-02

Som vi dækkede tidligere på siden, så er Life is Strange-franchisen nu i Deck Nines hænder, frem for de originale udviklere Dontnod. Deck Nine udviklede spin-off spillet Life is Strange: Before the Storm, og de leder nu efter udviklere til et 'unannounced AAA single-player adventure game'. Jobopslaget er meget vagt i sin beskrivelse, og det kunne enten være en helt ny IP der er tale om her, eller Life is Strange 3, som bliver nævnt ofte i jobbeskrivelsen.

"Our first game, Life is Strange: Before the Storm is loved by fans and has won multiple awards. The studio is working on an unannounced story adventure game and is growing additional teams for more projects", fortæller opslaget.

For nyligt investerede det kinesiske selskab Tencent i studiet bag Life is Strange og Life is Strange 2, Dontnod, og siden da har de annonceret at Deck Nine kommer til at stå bag fremtidige installationer af Life is Strange. Så det virker ikke helt usandsynligt, at det uannoncerede AAA projekt er Life is Strange 3, dog kan det også være at Deck Nine overrasker os fuldstændigt, hvem ved?

Hvad håber du på? En ny IP fra holdet, eller endnu et Life is Strange-spil?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage