Interview med Silent Hill-komponist bliver hevet ned efter spændende teaser

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-02-08

For nylig deltog den faste Silent Hill-komponist, Akira Yamaoka, i et interview med AI-Hub, hvor han kom til at tease noget ret spændende, som potentielt peger direkte på et nyt spil i serien. Lige meget hvad sagde han i selve interviewet følgende:

"When, I wonder... I think I might be able to talk about it around the summer or so... (Summer this year?) That's right... But I'm quite sure it will be the one you've been waiting for."

Se, "the one you've been waiting for", det lyder ret interessant ikke? Det satte i hvert fald gang i spekulation i alle afkroge af internettet, så meget så at AI-Hub nu har valgt at tage interviewet ned. Eller faktisk er AI-Hub blevet bedt om at tage det ned, men af hvem?

"We thank you for your support which contributed to the spread of the interview that we published yesterday with Akira Yamaoka around the world.
We were asked to remove the clip, and it has been removed.
We apologize," skriver de på Twitter.

Vi går ud fra at det er Yamaokas hold der har bedt om at få det fjernet, eller måske Konami.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage