PlatinumGames vil være mere åbne om Project G.G i fremtiden

Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-02-09

Project G.G blev annonceret sidste år af PlatinumGames, og er det næste spil som bliver instrueret af Hideki Kamiya. Project G.G kommer til at være det første nye spil som bliver udgivet af PlatinumGames selv, og det er blandt andet en af grundene til, at udvikleren har friheden til at dele detaljerne om spillet, som de har lyst.

I et interview med VGC udtalte Kamiya, at der ikke er nogen udgiver til at blive 'sur' på ham, når han deler ting online som han har lyst, og han er glad for friheden der kommer med at selv-udgive.

Studio Head Atsushi Inaba er ligeledes enig, og fortæller at PlatinumGames kommer til at have en tættere interaktion med fans og være mere åben overfor dem med det kommende Project G.G.

"I think we would really like to make this something that is more open and visible to our fans and the media," fortæller Inaba. "What we have at the moment, we just did a short little teaser and then it's been a year since then. But that's not how we always want things to be: we definitely want to have a closer interaction with our fans and so we're hoping to get to that development style where we can share things as we move along."

Inaba beskriver, at der er varierende måder at håndtere udgivelser på, alt efter hvilke udgivere som har overset deres projekter, men med Project G.G har PlatinumGames tænkt sig at gøre det anderledes end deres andre titler.

Udover Project G.G arbejder PlatinumGames på andre projekter sideløbende, som Bayonetta 3, der bliver udgivet af Nintendo, og Babylon's Fall, som udgives af Square Enix.

Project G.G bliver højst sandsynligt et cross-gen titel, men vi kommer nok ikke til at se spillet lige foreløbig, da der ikke er blevet frigivet meget information om det endnu. Men forhåbentlig kommer det til at ændre sig i fremtiden, baseret på PlatinumGames' nye udmelding om åbenhed.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage